Velkommen til min blog

"Hey where is the spotlight?"

Kender du det, selvom du støder på en masse forskellige former for lys, så leder du stadig efter selveste "the spotlight".
Jeg er igang med at lede efter det, og glæder mig til at sætte mig afklaret og afslappet ned på den tomme stol, så finder jeg det her på 46h?
Jeg har lavet denne blog for at give dig et indblik i, hvad jeg går og foretager mig på 46h og hvilke valg jeg tager, og hvad jeg interesserer mig for, som måske kan give lidt inspiration.





mandag den 15. september 2008

tirsdag den 9. september 2008

Et Uventet møde

Her er vores film fra vores dag på tv-skolen.

TV-skolen (Zentropa)

Vi kommer til at arbejde en del sammen med Tv-skolen Zentropa i løbet af uddannelsesforløbet.
Torsdag d. 4 September var vi så på tv-skolen for første gang, og det varede hele dagen 9-20. Der blev vi delt op i grupper og sat til en masse forskellige opgaver i løbet af dagen.
Min gruppes første opgave var, at vi to og to skulle filme hinanden, mens vi talte om vores nøgler. Jeg tænkte at fortælle om vores nøgler, var da ikke noget særligt, men det viser sig at et nøglebundt siger meget om en person, f.eks. om personen er et rodehoved eller har ordenssans eller om personen hænger fast i fortiden osv.
2. Opgave gik ud på at vi blev sluppet løs i kulisserummet og skulle tage en masse billeder af alle mulige ting, og så fandt vi frem til, at vi faktisk var gået efter et bestemt tema eller form ud fra vores billeder. Jeg var f.eks gået ekstremt meget efter runde former.
3. Opgave gik ud på at vi skulle lave en reklame for et kondomfirma og selv finde på et brand og slogan. Min gruppes hed Play-life og sloganet var: "Kondom er ikke en forhindring, bare en del af legen". Som vi så lavede et reklameoplæg ud fra. Der var også andre der lavede et Økodom- som var lavet af biologiske og genopbrydelige materialer og havde fokus på Global opvarming.
4. Opgave var at lave en stumfilm- et uventet møde. Som skulle have tre akter. Se filmen!
Dagen blev så rundet af med at vi skulle fremlægge vores oplæg og vise vores film. Der var priser for bedste film og bedste oplæg. Økondomet vandt og min gruppes film vandt.
Og det var så den lange, men gode dag.

mandag den 8. september 2008

Salvador Dali var en genial mand

Jeg er fuldstændig vild med at fordybe mig i billeder og analysere dem.
En kunstner jeg er helt vild med er Salvador Dali. Jeg var inde på hans museum i Figueres i Spanien, hvor jeg blev inddraget i hans surrealistiske Univers, så hvis man befinder sig i det område, så vil jeg helt klart anbefale det. Det er virkelig noget man skal se; en oplevelse værd. Og det har ingen betydning om du er kunstinteresseret eller ej, det er bestemt ikke kedeligt.

Tjek Flickr

Stort set alle her på 46h. har en Flickr konto, som er et websted hvor du kan dele dine billeder og videoer med andre tjek den ud. http://www.flickr.com/photos/dohn/

Manifest

En af de første opgaver på 46h var, at vi skulle opstille 5 dogmer/regler, som vi skal følge når vi arbejder på 46h og enten finde et symbol eller billede for hver regel.
Jeg fandt både nogle billeder på google og et af mine egne til at symbolisere mine retningslinjer.

At danne sig et overblik


Jeg har valgt dette billede til at symbolisere overblik. Da jeg synes det er vigtigt og nødvendigt at danne sig et overblik i stort set alt, hvad man foretager sig.

Nogen gange er det bedre at se noget oppe fra og fra et andet perspektiv, og det kan b.la. en symbolsk luftballon i hjælpe dig med.

Fantasi er bare intelligens der morer sig

Spring ud i det, det er kun dig selv der sætter grænserne, og vigtigst af alt,vær ikke bange for at eksperimentere med tingene.

Vær optimist ikke pessimist

Jeg har valgt dette billede fordi at når man ser på en rose, ser man dens skønhed og glemmer helt tornene, selvom man godt er klar over, at de er der.

Jeg vil bruge denne til at have en positiv indstilling til det, jeg foretager mig og fokusere på

mulighederne istedet for konsekvenserne.


Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar

Ja det siger jo sig selv, så vær ikke bange for at spørge løs og indrøm at der
er noget, du er mindre god til end andet.

Lyt til kritik og lær af det

Lad være med at tage ørepropperne i når du står til at få kritik. Lyt hellere og tag imod hvadenten det er ros eller ris, og brug det istedet til noget nyttigt.